Danske Motorjournalister har uddelt sine tre ærespriser ifm. Årets Bil 2020-finalen. De tre vindere er:
Innovationsprisen
For at tage et stort skridt mod at gøre brændselscellebiler tilgængelige. Hyundai Nexo fungerer utrolig godt i hverdagen, hvis man bor nær en brintstation, og den er elegant, rummelig og højteknologisk. Her begynder brintteknologien at give mening som supplement til batteridrevne elbiler.
Designprisen
Suzuki Jimny
For at design ikke behøver handle om smukke, dynamiske og sportslige linjer. Suzuki Jimny er så fed og hudløs ærlig i sit design, at man får lyst til at eje den, selvom man intet har at bruge den til. Jimny får alle til at smile, Jimny gør glad.
Bilglædeprisen
Toyota Supra GR
For en fantastisk genfødsel af en japansk klassiker. Toyota Supra GR er kompetent og festlig, og det er befriende, at en hybridnørd ikke behøver gå på kompromis med klassisk køreglæde. Faktisk bliver der plads i CO2-kvoterne til sjov og ballade, når de fleste af et mærkes biler er miljøvenlige.

