Statutter for Årets Bil i Danmark
1. MKD arrangerer hvert efterår på en mandag-tirsdag-onsdag kåring af Årets Bil i Danmark. De præcise datoer fastsættes på MKDs årsmøde.
2. Kåringen planlægges og ledes af af MKDs bestyrelse, der til formålet kan nedsætte et særligt kåringsudvalg til at forestå praktisk arbejde omkring afviklingen af arrangementet.
3. Juryen består af MKDs medlemmer, som på tidspunktet for kåringen fortsat opfylder MKDs regler for optagelse i klubben. Stemmeret har alle medlemmer, som er rettidigt tilmeldt, og som ikke har eller i årets løb har haft bilfabrikker, importører eller forhandlere som arbejdsgivere. Den endelige stemmeberettigede jury godkendes af MKDs bestyrelse. Medlemskab af juryen kræver, at man i årets løb regelmæssigt kører testbiler, så man så vidt muligt kender feltet på forhånd.
4. Bestyrelse/kåringsudvalg indkalder hvert år kandidater til titlen blandt bilnyheder i det år, hvor kåringen foregår. Alle kandidater i kåringen skal kunne leveres til kunder senest 1. februar det følgende år. På kåringstidspunktet skal prisen foreligge inden for en margin på 5 procent.
5 For at kunne deltage i kåringen skal en bilmodel i princippet være ny. Forskellige modeller på samme platform kan accepteres, hvis de udviser markante forskelle. Et facelift er ikke nok. I tvivlstilfælde afgør bestyrelse/kåringsudvalg, om modellen kan deltage. Ved selve kåringen skal hver bilmodel fremstilles i to-tre eksemplarer, af hvilke volumenmodellen altid skal være repræsenteret. Deltagende biler skal være til rådighed for jurymedlemmerne fra mandag kl. 12 til onsdag eftermiddag. Biler skal køre på standardfælge og -dæk. Mandag eftermiddag underkastes bilerne teknisk kontrol af kåringsudvalget. Biler, der ikke opfylder standardspecifikationer kan blive afvist.
6. I løbet af alle tre dage kan der være både bane- og vejkørsel. Tidsrammerne aftales af kåringsudvalg op til hver enkelt kåring. Det påhviler jurymedlemmerne at tage indbyrdes hensyn, så alle får tid og mulighed for at arbejde sikkert og optimalt med alle deltagende biler.
7. Den endelige afstemning afvikles efter flg. regler: Blandt deltagerne i feltet vælges fem finalister ved almindeligt stemmeflertal. I finaleafstemningen har hvert jurymedlem 25 point til rådighed. Disse point skal afgives således: Der må højst gives 10 point til én model. Alle finalister skal have point. Og ingen må få det samme antal point.
8. I forbindelse med arrangementet Årets Bil i Danmark kan jurymedlemmerne uddele en ærespris som en særlig påskønnelse af en model eller en detalje, som er præsenteret i årets løb. Forslag til ærespris skal afleveres skriftligt til bestyrelse/kåringsudvalg senest onsdag kl. 12. Afstemning om ærespris sker ved almindeligt stemmeflertal.
9. Alle afstemninger er skriftlige. Ingen afstemninger er anonyme.
Særlige regler ved kåring af Årets Varebil i Danmark:
1. Kåringen foregår generelt efter samme regler som ved Årets Bil i Danmark.
2. Deltagende køretøjer skal være deciderede varevogne med en totalvægt på 2.001 -3.500 kg. Ved kåringen skal alle kandidater principielt være repræsenteret med mindst to testbiler, af hvilke volumenmodellen altid skal være fremstillet.
3. Deltagende biler prøves både med og uden last. Importørerne af køretøjerne pålægges at sørge for ballast svarende til fuld nyttelast på én af de fremstillede biler.
4. Testbilerne til årets kåring skal være til rådighed fra mandag eftermiddag til onsdag eftermiddag. Dog skal ét eksemplar være til rådighed for kåringsudvalget før hver kåring, så opmåling kan foretages.
5. Afstemning foregår som ved kåring af Årets Bil i Danmark. Dog kan juryen stemme direkte - og afstå fra at vælge et antal finalister - når feltet er begrænset i antal.
-------------------------------------------------------------
De gamle regler ses her: Statutter for Årets Bil i Danmark samt Årets Varebil i Danmark.
1. MKD arrangerer hvert efterår på en mandag-tirsdag-onsdag kåring af Årets Bil i Danmark. De præcise datoer fastsættes på MKDs årsmøde.
2. Kåringen planlægges og ledes af af MKDs bestyrelse, der til formålet kan nedsætte et særligt kåringsudvalg til at forestå praktisk arbejde omkring afviklingen af arrangementet.
3. Juryen består af MKDs medlemmer, som på tidspunktet for kåringen fortsat opfylder MKDs regler for optagelse i klubben. Stemmeret har alle medlemmer, som er rettidigt tilmeldt, og som ikke har eller i årets løb har haft bilfabrikker, importører eller forhandlere som arbejdsgivere. Den endelige stemmeberettigede jury godkendes af MKDs bestyrelse.
4. Bestyrelse/kåringsudvalg indkalder hvert år kandidater til titlen blandt bilnyheder i det år, hvor kåringen foregår. Alle kandidater i kåringen skal være til salg senest 1. februar det følgende år. På kåringstidspunktet skal prisen foreligge inden for en margin på 5 procent.
5 For at kunne deltage i kåringen skal en bilmodel være ny. Et facelift er ikke nok. I tvivlstilfælde afgør bestyrelse/kåringsudvalg, om modellen kan deltage. Ved selve kåringen skal hver bilmodel fremstilles i to-tre eksemplarer, af hvilke volumenmodellen altid skal være repræsenteret. Deltagende biler skal være til rådighed for jurymedlemmerne fra mandag middag til onsdag eftermiddag.
6. Mandag og tirsdag er prøvekørslerne af kandidaterne henlagt til offentlig vej. Onsdag kan bilerne prøves i køretekniske discipliner på lukket bane. Det påhviler jurymedlemmerne at tage indbyrdes hensyn, så alle får tid og mulighed for at arbejde sikkert og optimalt med alle deltagende biler.
7. Den endelige afstemning afvikles efter flg. regler: Blandt deltagerne i feltet vælges fem finalister ved almindeligt stemmeflertal. I finaleafstemningen har hvert jurymedlem 25 points til rådighed. Disse points skal afgives således: Der må højst gives 10 points på én model. Alle finalister skal have points. Og ingen må få det samme antal points.
8. I forbindelse med arrangementet Årets Bil i Danmark kan jurymedlemmerne uddele en ærespris som en særlig påskønnelse af en model eller en detalje, som er præsenteret i årets løb. Forslag til ærespris skal afleveres skriftligt til bestyrelse/kåringsudvalg senest onsdag kl 12. Afstemning om ærespris sker ved almindeligt stemmeflertal.
9. Alle afstemninger er skriftlige. Ingen afstemninger er anonyme.
Særlige regler ved kåring af Årets Varebil i Danmark:
1. Kåringen foregår generelt efter samme regler som ved Årets Bil i Danmark.
2. Deltagende køretøjer skal være deciderede varevogne med en totalvægt på 2.025-3500 kg. Ved kåringen skal alle kandidater principielt være repræsenteret med mindst to testbiler, af hvilke volumenmodellen altid skal være fremstillet.
3. Deltagende biler prøves både med og uden last.Importørerne af køretøjerne kan pålægges at sørge for ballast svarende til fuld nyttelast på én af de fremstillede biler.
4. Testbilerne til årets kåring skal være til rådighed fra mandag eftermiddag til onsdag eftermiddag. Dog skal ét eksemplar være til rådighed for kåringsudvalget før hver kåring, så opmåling kan foretages.
5. Afstemning foregår som ved kåring af Årets Bil i Danmark. Dog kan juryen stemme direkte - og afstå fra at vælge fem finalister - når feltet er begrænset i antal.