Ny direktør for Fiat Danmark
Federico Goretti, 44, tiltræder pr. 1. august som ny administrerende direktør for Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Federico Goretti skal fungere som administrerende direktør for Fiat i både Danmark og Sverige med fast base hos Fiat i Glostrup. Federico Goretti er italiener og kommer fra en stilling som administrerende direktør for Chrysler UK.
Federico Goretti har en lang erfaring fra bilbranchen og har tidligere bl.a. arbejdet i forskellige funktioner for Fiat i Italien og senere som administrerende direktør for Daimler Chrysler og senere Mercedes Benz i Italien.
Federico Goretti afløser østrigske Martin Rada, der fortsætter som ny administrerende direktør for Fiat i Østrig.
Steffen Holm,
Fiat Group Automobiles Denmark